CPH POS

Københavns Lufthavne ønskede at håndtere en række administrative opgaver med tablets. Det har resulteret i en iPad-app med brugsglæde i fokus.

Kan man effektiviserer en række tidskrævende og monotone arbejdsopgaver, og samtidig gøre arbejdet sjovt? Det var målet med Københavns Lufthavnes POS (point of sale) app, der samlet skulle løfte en række forskellige opgaver.

Appen er henvendt medarbejdere blandt forpagtere i lufthavnens shoppingcenter.

POS-appen har udviklet sig med tiden, i takt med at nye behov opstod i lufthavnens shoppingcenter, der internt går under betegnelsen CASC.

Appens første funktion var mulighed for kreditering og debitering af point i lufthavnens daværende fordelsprogram, CPH Advantage i lufthavnens mange butikker. Kunder der ønskede at benytte og optjene opsparede point ved køb i lufthavnens butikker fik scannet medlemskort i deres CPH-app, hvorefter ekspedienten kunne kreditere eller debitere det ønskede antal point. Kunden kunne også selv tilmelde sig programmet via appen.

Vores arbejde

  • Design
  • iPadOS-app

Kunde:

Københavns Lufthavne
Med pointhåndtering kunne personalet i lufthavnens shoppingcenter håndtere CPH Advantage-point.

Dernæst blev der indbygget håndtering af madbestilling via det hedengangne Food to Fly-koncept, der i sin levetid kun nåede at få Lagkagehuset med som forpagter. Med denne funktion kunne passagerer forudbestille mad via CPH Airport-appen, hvorefter ordren blev synlig i POS-appen. Derefter kunne personalet håndtere bestillingen.

I tilfælde af, at ingen responderede på bestillingen, ville POS-appen begynde, at blinke og larme når afhentningstidspunktet nærmede sig, for at tiltrække sig opmærksomhed fra personalet.

Food to Fly-bestillinger håndteres i et intuitivt interface, der er designet til at give medarbejderen et hurtigt overblik.

Den nyeste tilføjelse til appen er en plukliste-funktion, der gør det nemt for personalet i TAX FREE, at pakke click-and-collect-bestillinger. Hvor bestillinger tidligere fungerede via udprintede pakkelister, er alle bestillinger nu samlet i en intuitiv app. Hvis en vare er udsolgt, kan det hurtigt noteres i appen, hvorefter kunden får besked.

CPHs POS-app har gjort pakning af click-and-collect-bestillinger næsten 5 gange mere effektiv end tidligere. Det har gjort, at personalet har fået mere tid til andre, vigtige opgaver. Samlet har det resulteret i bedre service for TAX FREEs kunder, da bestillinger håndteres hurtigere og mere effektivt. Derudover har personalet nu mere tid til at hjælpe butikkens kunder, fremfor repetitivt arbejde med plukning af varer.

Med plukliste-funktionen i POS-appen, kan medarbejderne i TAX FREE håndtere click-and-collect-bestillinger på kortere tid, og derved yde bedre service til lufthavnens gæster.

Nøglen til POS-appens succes er en tilgang til UX-design, der beror i samme værdier, som vi bringer til vores forbrugervendte app-projekter: fokus på brugervenlighed og et æstetisk og sjovt design, der gør brugen af appen til en rar oplevelse, frem for en opgave, man helst er foruden.

Den er et eksempel på, hvordan skræddersyede forretnings-kritiske apps, kan spare millioner i omkostninger, samtidig med at kundeoplevelsen forbedres. Når medarbejdere frigøres fra tidskrævende og trivielle arbejdsopgaver, er der flere fødder på gulvet til at møde kunderne.

Har I også brug for en sjov og tidsbesparende enterprise-løsning, så kontakt os i dag, og hør mere om vores tilgang til produktudvikling.

Skal vi tales ved?

Har I brug for en kreativ, seriøs og stabil partner til jeres næste projekt? Så er vi måske skabt for hinanden.

Indtast dine kontaktinformationer herunder og tryk “Send”, så vil Novasa’s Anders Hedegren kontakte dig hurtigst muligt.

Anders Hedegren

+45 4247 3333

info@novasa.com

Novasa Interactive ApS
Gothersgade 175, 3.th.
DK-1123 København K
Denmark

CVR: 30912853